Gentofte Kirke fylder 850 år i 2026!


I 850 år har kirken på bakkedraget været et trygt samlingssted for sognet. Fra middelalderens første stenkirke til nutidens mangfoldige kirkeliv har Gentofte Kirke dannet ramme for tro, fællesskab og livets store og små øjeblikke.

 

Søndag d. 1. februar 2026 fejrede Gentofte Kirke denne helt særlige milepæl i kirkens historie. Jubilæet blev fejret med festgudstjeneste, smuk musik og efterfølgende reception i sognegården.

 

I anledning af jubilæet blev der skabt en ny hvid messehagel af den lokale kunstner og væver Charlotte Schrøder. Siden er endnu en ny messehagel kommet til – denne gang en grøn, ligeledes skabt af Charlotte Schrøder. Den nye grønne messehagel indvies ved højmessen søndag d. 18. oktober kl. 10.30. Efter højmessen inviteres der til reception i sognegården, hvor man kan møde Charlotte Schrøder og høre mere om arbejdet med messehaglen og processen fra idé til færdigt værk. Charlotte Schrøder er desuden allerede i gang en ny lilla messehagel, som forventes at blive taget i brug omkring adventstiden i 2027.

 

Som en del af jubilæumsfejringen er der også udgivet et festskrift om kirkens historie og virke, ligesom der er skrevet en ny jubilæumssalme med tekst af Adam Garff og musik af Egil Kolind. Festskriftet kan gratis afhentes i sognegården inden for åbningstiden.

 

Har du lyst til at høre den nye jubilæumssalme? 

Find den her.