Strikkeklubben: Vi strikker dåbsklude!
Kan du lide at strikke, og har du lyst til at hjælpe os med at strikke dåbsklude til kirken, så dåbsbørnene kan få et ægte hjemmestrikket første møde med Gentofte Kirke? Så kom forbi vores strikkeklub.
Vi mødes ca. 1 gang om måneden over kaffe, kage og hyggeligt samvær
Du kan hente garn og opskrifter i kirken, eller når vi mødes, og du kan strikke når vi mødes eller fortsætte arbejdet derhjemme. Husk pinde str. 2,5-3 mm.
Færdige dåbsklude kan afleveres i kirken eller på kontoret - husk at vaske dem inden aflevering.