Salme, sang & suppe

Kom og vær med, når Gentofte Kirke inviterer til Salme, sang og suppe - en hyggelig aften, hvor vi samles om sang, et varmt måltid suppe og fællesskab.

 

Med udgangspunkt i salmer og sange fra den danske sangskat synger vi både velkendte favoritter og måske nogle nye bekendtskaber. Sangene tager ofte afsæt i årstiden og dens særlige stemninger og traditioner – fra forårets spirende liv og sommerens lyse nætter til efterårets eftertænksomhed og lyset i vinterens mørke.

 

Aftenen ledes af en af kirkens tre præster, som undervejs introducerer sangene og knytter ord og fortællinger til dem. Kirkens organist akkompagnerer fællessangen og er med til at skabe den musikalske ramme om aftenen. 

 

Vi mødes som udgangspunkt den tredje torsdag i måneden kl. 18.00–20.00. Hold øje med kalenderen for de kommende datoer.

 

Arrangementet koster 30 kr. og kræver ingen tilmelding. Man skal blot møde op og kan betale kontant eller på MobilePay.