VIELSE OG KIRKELIG VELSIGNELSE

For at blive viet eller få en kirkelig velsignelse i Gentofte Kirke, skal den ene eller begge af jer have bopæl i sognet.
Bor I ikke i Gentofte Sogn, har I mulighed for at blive viet eller få foretaget en kirkelig velsignelse, hvis:

– en af jer er døbt eller konfirmeret i Gentofte Kirke
– I har et barn, der er døbt i Gentofte Kirke
– I har nære pårørende, der bor i sognet
– I tidligere har haft adresse i Gentofte Sogn (dette kan man finde ud af på sogn.dk)

Hvis I er borgerligt viede kan I få en kirkelig velsignelse – en handling, der på mange punkter ligner en kirkelig vielse.

DET PRAKTISKE

Aftale om vielse eller kirkelig velsignelse i Gentofte Kirke træffes med en af kirkens præster. 
Før vielsen skal I indhente en prøvelsesattest på Borgerservice/ Gentofte Rådhus. Attesten dokumenterer, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab.
Prøvelsesattesten skal herefter afleveres på kirkekontoret og må være max. 4 måneder gammel på vielsestidspunktet.
Endelig skal I også oplyse
 navn og adresse på to vidner, som vil overvære vielsen i kirken.
Det er gratis at ændre navn, ved navnefællesskab, i forbindelse med vielse. Læs mere her om navneændring.

OP TIL BRYLLUPPET

Ca. 14 dage før brylluppet aftales der en samtale med præsten. Her gennemgås vielsens forløb og selve vielsesriutalet, ligesom der aftales samler og praktiske forhold. Læs mere her om selve bryllupsritualet
Hvilke bryllupssalmer kan man vælge? Her er nogle forslag til overvejelse: Bryllupssalmer
Se i øvrigt mere om vielse og bryllup på Kirkeministeriets Borgerportal og Folkekirken.dk.

Til udryddelse af en meget udbredt misforståelse kan oplyses, at Gentofte Sogn ikke er det samme som Gentofte Kommune.
Gentofte Kommune består af i alt 9 sogne, hvoraf Gentofte Sogn kun udgør en mindre del.