Præsentation ved Dorte Østergaard Christensen

Kære menighed

Det er med store forventninger og stor glæde jeg pr. 1. juni er tiltrådt embedet som sogne- og hospitalspræst i Gentofte.

Jeg har været præst i snart 10 år i Præstebro Kirke i Herlev. Nu forlader jeg Exner-kirken med de gule sten og træder ind i et helt andet kirkerum. Middelalder-kirken med de røde sten og historiens vingesus. Gentofte kirke bærer aftryk fra mange epoker i bl.a. kunst, inventar, orgel og mosaikker. Det hele fortæller en historie, jeg glæder mig til at blive fortrolig med.

Men kirker bygges først og fremmest af de levende sten – og det er jer. Alle, der bor i Gentofte sogn eller kommer til gudstjenester, begravelser, barnedåb, bryllup, foredrag og meget andet. Det er jer, der synger med på sangene, det er jer, der bærer Guds ord med jer hjem i hjertet, det er jer, der kommer her i glæde og sorg og lytter og sætter ord på både følelser, tanker og tro. Vi samles mange og vi samles få – og i Gentofte kan man også gå ind og sætte sig alene i kirkens stille rum.

Jeg ser frem til at møde jer i kirken og på hospitalet, til at samarbejde med menighedsråd og kolleger og til de fortrolige samtaler såvel som livet i sognegården med plads til fællessang og til debat.

Selv er jeg optaget af fællesskabets betydning, af musikken i kirken, af sjælesorg og af religionens betydning for os mennesker og hvordan vi formulerer os herom. Jeg er vokset op i Vestjylland, i et miljø hvor kirke, spejderliv, efterskole- og højskoletraditioner fyldte meget. I min studietid flyttede jeg fra Århus til København – og blev på Sjælland – primært fordi jeg kort forinden havde mødt min mand Rune.

Rune er, ligesom jeg, præst og pr. 1. maj flyttede vi til præsteboligen i Vedbæk. Vi har 4 børn i alderen 4-15 år, Ester Marie, Samuel, Tobias og Jonas. Det er et forår med store forandringer for os alle og nye begyndelser.

Min gode kollega Hanne siger ofte ”first things first” og en tidligere kollega på hospitalet i Herlev sagde til mig ”Husk; at være mor er også et kald” – så når jeg ikke er at træffe i Gentofte, så er det ofte fordi familietiden også bliver prioriteret.

Tak til menighedsrådet for at kalde mig som jeres præst i Gentofte. Jeg glæder mig meget.

På gensyn i kirke, i sognegård og på hospitalets matrikel!

Dorte Østergaard Christensen