Tillykke med jeres barn!

Hvis I er gift bliver faderskabet automatisk registreret i forbindelse med fødselsregistreringen. Der udsendes ikke længere automatisk en fødselsattest, men hvis det ønskes, kan I få udstedt en attest ved henvendelse til kirkekontoret. 

Hvis I ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed over jeres barn, skal I med jeres NemID logge på www.borger.dk og udfylde en "Aftale om fælles forældremyndighed" senest 14 dage efter barnets fødsel. Så bliver faderskabet registreret, og I modtager en afgørelse på jeres ansøgning om fælles forældremyndighed i jeres e-Boks.

Såfremt I ikke har ansøgt om fælles forældremyndighed senest 14 dage efter fødslen, bliver sagen sendt videre til Statsforvaltningen, som herefter indleder en faderskabssag.
Statsforvaltningen vil i den forbindelse kontakte jer.

Hvis I ikke ønsker fælles forældremyndighed, kan denne blanket ikke anvendes. I stedet skal moren udfylde blanketten "Morens oplysninger til faderskabssagen" og faren kan udfylde blanketten "Anerkendelse af faderskab".