STUDIEKREDS: BRØDRENE KARAMAZOV

2021 er 200-året for Dostojevskijs fødsel, og mon ikke et år med pandemi og et vaklende verdenshåb er meget i den gamle russers ånd? Død, sygdom og håb er i hvert fald hovedtemaer hos den udødelige forfatter, hvis værker hører til den absolutte verdenslitteratur.

Dostojevskijs roman Brødrene Karamazov 
udkom året før hans død, og den siges også at være hans mest vellykkede af slagsen: Tre brødre, to kvinder, en ond far og et mord; det er komponenterne i denne ejendommelige og læsværdige roman.  I et jubilæumsår som dette er det derfor helt oplagt at (gen)læse den.

Bogen er tilmed udkommet i enhelt ny oversættelse for første gang siden 1940'erne - en kraftpræstation af oversætteren Marie Tetzlaff. Det er denne oversættelse, der skal danne udgangspunkt for studiekredsen.

Studiekredsen vil i begyndelsen mødes på Zoom, men håbet er, at vi langsomt kan forsamles i sognegården med god afstand, så snart det er tilladt. 

Studiekredsen mødes ca. hver anden torsdag kl. 1630-1800 på følgende datoer:

8. april 
22. april
29. april
20. maj
3. juni
17. juni
(afslutning med et glas i sognegården)

 

Tilmelding sker på: adg@km.dk (her vil også Zoom-link og læseplan blive udleveret ca. 1. marts)

De bedste hilsner, 

sognepræst Adam Garff